Musical

Musical-linjen er for dig, der både vil synge, danse og spille skuespil. Nogle af vores elever bruger musical-linjen som et springbræt til drømmen om en professionel karriere. Andre vælger den, fordi de ligesom os elsker musical og måske har lyst til at prøve noget nyt.

Uanset hvad er du velkommen på musical-linjen, så længe du er klar til at svede, når vi fortæller vedkommende og rørende historier gennem musicalens kerneelementer - sang, dans og drama!

Forløbet

På musical-linjen er undervisningen delt op i musicalens tre grundelementer.

Du får for det første undervisning i musicalsang. Her integrerer vi viden om stemmeteknik, så du lærer at bruge din stemme sundt og rigtigt. Herudover arbejder vi også med elementer af fortolkning, hvor du lærer at forholde dig til teksten og bruge den til at finde netop den lyd og teknik, som du ønsker til en given sang.

I musicaldans arbejder vi ligesom i musicalsang med genren i bred forstand. Vi har igennem tiden arbejdet med koreografier fra ”Hairspray” over ”Chicago” til ”Cabaret”. Også i musicaldans får du en bred indføring i teknik og stilarter, ligesom vi arbejder med evnen til at fortælle vedkommende og personlige historier gennem arbejdet med din krop, bevægelse og dans.

Skuespildelen opsummerer i virkeligheden hele vores tilgang til musicalfaget. I sidste ende er vores tilgang nemlig, at såvel teknik i sang, dans og skuespil kun er til for én og samme ting: At fremstå autentisk og fortælle personlige og vedkommende historier for at røre publikum!

Valgfag 

OBS: Vidste du, at du udover linjefag i musical også har mulighed for at vælge valgfag som sang og stemme, dans og skuespil! På den måde kan du fylde hele dit ugeskema med musical og teater fra morgen til aften. Du kan selvfølgelig også vælge helt andre valgfag som upcycling, keramik, yoga og kajak. Valget er dit og på den måde former du selv din menneskelige og kunstneriske profil.

Se mere her.

Temaer i undervisningen

I undervisningen kommer vi til at berøre temaer som:

  • Sangteknik og fortolkning
  • Dans og koreografi
  • Skuespil, monolog, dialog og improvisation
  • Autencitet og scenisk nærvær
  • Personligt lederskab
  • Samarbejde og gruppedynamik

Hørt på højskolen

"Jeg synes, det er en virkelig god smeltedigel af dem, der vil gå professionel med det og så bare dem, der gerne vil lave noget amatør for sjov."

– Asger efterår 23.

Snoghøj snakker

Få et indblik i livet på Snoghøj gennem øjnene på vores engagerede elever og lad dig inspirere til din egen højskoleoplevelse.