Behandlingen af persondata på Højskolen Snoghøj sker i overensstemmelse med den danske databeskyttelseslov og EU – databeskyttelsesforordningen.
Højskolen Snoghøj er dataansvarlig. Højskolen Snoghøj har ikke – og skal ikke have – en databeskyttelsesrådgiver.
Vi mener, det er enormt vigtigt, at elever og kursister kan have tillid til, at vi som højskole ikke alene følger lovgivningen på området, men i det hele taget tilbyder en sikker behandling af personoplysninger for højskoleelever, kursister og andre samarbejdspartnere.
Hvis du derfor har spørgsmål til, hvordan vi opbevarer persondata eller ønsker at benytte dig af dine rettigheder efter lovgivningen om indsigt i de registrerede personoplysninger, retten til berigtigelse, sletning af fejlagtige personoplysninger, sletning af personoplysninger eller retten til begrænsning af behandling af personoplysninger, skal du rette henvendelse til skolens dataansvarlige:
Forretningsfører
Bettina N. Duus
Højskolevej 9
Opbevaring af persondata
Vi registrerer og behandler alene de persondata, som er nødvendige for at kunne levere den ydelse, som er relateret til dit ophold i forhold til undervisning og samvær på Højskolen Snoghøj.
Vi registrerer almindelige personoplysninger omfattet af Databeskyttelsesforordningens artikel 6 om dig som: CPR nr., navn, adresse, oplysninger om pårørende, mailadresse, m.v.
Vi registrerer følsomme personoplysninger omfattet af Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1 om dig, især med hensyn til helbredsoplysninger.
Data om særlige kostvaner opbevares frem til afslutningen af højskoleopholdet, hvorefter de slettes.
For elever på de lange kurser opbevares disse stamdataoplysninger til evig tid, da højskolen har en forpligtelse til dette for at kunne udstede et højskolebevis til en elev der har været på et ophold på mindst 4 uger jf. højskolelovens § 15, stk. 5.
For kursister på kurser under 4 uger opbevares oplysninger af skolen i fem år, da disse oplysninger er tilknyttet skolens regnskab og indberetningspligt.
Om markedsføring
Eleven eller kursisten giver ved sin accept af ”om persondata og markedsføring” på tilmeldingsformularen samtykke til at videoer og fotos, enten som situationsbilleder eller portrætbilleder, der bliver produceret i løbet af højskoleopholdet, må offentliggøres til digital markedsføring for Højskolen Snoghøj f.eks. på: https://www.snoghoj.dk/ og på Højskolen Snoghøjs Facebook side, YouTube kanal og Instagram profil eller lignende.
Desuden giver eleven samtykke til, at billeder og videoer må bruges til markedsføring på tryksager, som f.eks. nyhedsbrev, velkomstfolder eller andet eksternt målrettet informativt materiale.
Hvis det af tilmeldingen fremgår, at eleven er under 18 år, vil skolens forstander kontakte den kommende elev med henblik på en modenhedsvurdering.
Eleven eller kursisten kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke skriftligt.